Eftersom clsc.net har været i drift i mere end seks år er det på høje tid med en opdatering af hjemmesiden. Så de sidste par uger har der været arbejdet på at producere det du ser nu.
Grundlæggende er det en skræddersyet skabelon til et tilpasset WordPress blog-system. Det virkede passende eftersom jeg har lavet en del WordPress-udvikling for forskellige kunder de sidste par år. Nogle gange skal man prøve at tage sin egen medicin.
Alt er ikke klart og færdigt endnu, men 1. april var valgt som lanceringsdato så derfor publiceres siden nu. Sådan. Publicer tidligt og publicer ofte.
Fremover vil der stadig komme tilføjelser og ændringer til siden, så bær over med eventuelle mærkværdigheder du støder på. Nogle links virker måske ikke, nogle sider har måske det gamle design, osv. Alt dette skal der nok komme styr på efterhånden.
Tre ting:
- Siden er nu (bl.a.) en blog. Det betyder at den burde have et nyheds-feed. Det har den ike endnu, men det kommer – hvis ikke i dag, så imorgen.
- Nu kan du kommentere på indholdet her. I starten er det kun dette indlæg som er åbent for kommentarer, men der komemr fler emuligheder. De tekniske muligheder “Ping” og “Trackback” er der lukket for og de vil forblive lukket mens siden er under udvikling.
- Det er officielt en tosproget side med indhold på dansk og engelsk. Lige nu er alt indhold tilgængeligt på engelsk, men det er endnu ikke alt som er blevet oversat til dansk.
Velkommen til den automagiske maskine. Nyd forestillingen og læg gerne en kommentar

